Savner du udfordringer i enten de naturvidenskabelige fag eller i engelsk? Det er nu muligt at elever i folkeskolens ældste klasser kan deltage i et særligt talentforløb i samarbejde med Campus BG hvor hensigten er at få stimuleret og udfordret deres evner inden for feltet.
 
 
 
 
 
For de naturvidenskabeligt interesserede elever på 10. klassecenteret har vi i samarbejde med Campus HTX udviklet forløbet Talentlaboratoriet. Sidste sæson var der fokus på vedvarende energi og eleverne har arbejdet med solceller og mini vindmøller, hvilket var med fokus på vigtigheden for Bornholm de kommende år.

 

Forløbet i Talentklasserne            

Talentlaboratoriet er et tilbud som ligger efter elevernes almindelige skoleskema, og kommer til at foregå dels i Rønneskolens lokaler dels på Campus BG.

Projektet indeholder tre faglige forløb, som hver gennemføres med 2 ugentlige lektioner fordelt over 5 uger. Undervisningen gennemføres om tirsdagen kl. 13.15 - 14.45. De første 3 undervisningsgange foregår undervisningen i et af Rønneskolens fysik / kemi lokaler. De sidste to undervisningsgange foregår undervisningen på Campus BG. Efter deltagelse i projektet i fuldt omfang, har eleven optjent to fridage, som kan afholdes efter aftale med klasselæreren.

Tilbuddet om undervisningsdifferentiering, der samtidig kan være brobygger mellem grundskole og ungdomsuddannelse kan ses som en motivation og udfordring for dygtige elever, som ellers kan have tendens til at kede sig i timerne
 
Samarbejde på tværs af ungdomsuddannelserne og grundskolen er afgørende for en positiv udvikling af hele talent arbejdet..
Herunder er der mulighed for at se en video som handler om de erfaringer, som der er kommet ud af talentarbejdet.
Uddannelse Til Alle