Erhversklasse 9

Ikke alle elever i folkeskolen lærer på samme måde. Derfor har vi etableret et forsøg med en 9. klasse som er flyttet ind på Campus Bornholms håndværkerafdeling hele skoleåret. To skolelærere er flyttet med på fuld tid og i samarbejde med lærerne på Campus Bornholm sørger de for at eleverne lærer en masse på en anderledes måde. Desuden samarbejdes der med private virksomhed, så eleverne også kan komme i praktik og få stærkere tilknytning til mulige lærepladser.
 
Projektejer: Børne- og Skolesekretariatet, Steen Ebdrup
Projektleder: Anne-Lise Aagesen, Rønne skolen
Slutdato: 31.7.13 
 
UTA kontaktperson: Henrik Ipsen
3018 2374
 
Mød nogle af de unge + deres lærer Thomas i denne lille video.

Forløbet i erhvervsklassen

Erhvervsklasse 9 har plads til ca. 20 elever og tilbuddet gælder for alle øens folkeskoler. Der er tilknyttet to fuldtidslærere, som har ansvaret for at varetage undervisning i dansk, matematik, engelsk. Som noget nyt i år er fysik/kemi undervisningen lagt i større blokke med en ekstern lærer og forløbet afsluttes til jul.

Forløbet i Erhvervsklasse 9 er tilrettelagt med 4 brobygningsforløb i samarbejde med Campus Bornholm, blandede undervisnings- og projektforløb, opsamlende samtaler, evalueringer og individuelle praktikker, ekskursioner og rejser. Undervisningen i Erhvervsklasse 9 vil i perioder tage udgangspunkt i praktiske aktiviteter, men der vil også forekomme undervisning i almindelige skolefag og træning i fagenes kundskaber og færdigheder.

Formålet med erhvervsklasse 9 er at forebygge elever i overbygningen at dropper ud og derved mister muligheden for en ungdomsuddannelse. Dette forsøges ved at eleven udvikler redskaber til en mere målrettet indsats i undervisningen, samt indgå i positive sociale relationer med andre mennesker. Der skabes et tættere samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne omkring de forskellige kulturer eleverne møder på de forskellige skoler. Målgruppen er unge mennesker der er skoletrætte og har brug for at blive motiveret til at gennemføre deres skolegang og gerne ende med at blive afklaret med hvor de gerne vil hen efter afgangsprøven. Ved et samarbejde mellem lærere fra grundskolen og erhvervsskolen er det hensigten at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne da man ved vidensdeling kan lette overgangen for en gruppe elever.

 
"Her vågner de skoletrætte op" det var overskriften på en artikel i Bornholmstidende om forsøgprojektet med Erhvervsklassen. Læs artiklen fra Bornholms Tidende. Se Her
Uddannelse Til Alle