Gratis kurser til undervisere og vejledere

UTAs kurser og konferencer har henvendt sig dels til undervisere og vejledere, og dels til unge der er i uddannelse. Kurserne for undervisere og vejledere har overordnet handlet om sårbare og udsatte unge, og hvordan man i hverdagen kan arbejde med de unges sårbarhed. Kurserne har været populære hos deltagerne, som udtrykker et stort behov for netværksdannelse og erfaringsudveksling på tværs. En del kursister efterspørger flere tværfaglige arrangementer og udtrykker stor begejstring for at få mulighed for at samarbejde på tværs og skabe nye netværk til gavn for de unge. For de unge har der været afholdt kurser og foredrag om tilsvarende emner, men på et plan hvor de unge kan deltage på egne præmisser.

"Fagligt engageret underviser på højt niveau ... fremmer mit engagement og udbytte!"

Kursusdeltager om kurset Pædagogisk Survival Kit A

"Godt Kursus - dejligt flow ... jeg glæder mig allerede til næste gang."

Kursusdeltager om kurset Pædagogisk Survival Kit A
 
Uddannelse Til Alle