Forløbet i erhvervsklassen
Erhvervsklasse 9 har plads til ca. 20 elever og tilbuddet gælder for alle øens folkeskoler. Der er tilknyttet to fuldtidslærere, som har ansvaret for at varetage undervisning i dansk, matematik, engelsk. Som noget nyt i år er fysik/kemi undervisningen lagt i større blokke med en ekstern lærer og forløbet afsluttes til jul.
Forløbet i Erhvervsklasse 9 er tilrettelagt med 4 brobygningsforløb i samarbejde med Campus Bornholm, blandede undervisnings- og projektforløb, opsamlende samtaler, evalueringer og individuelle praktikker, ekskursioner og rejser. Undervisningen i Erhvervsklasse 9 vil i perioder tage udgangspunkt i praktiske aktiviteter, men der vil også forekomme undervisning i almindelige skolefag og træning i fagenes kundskaber og færdigheder.
Formålet med erhvervsklasse 9 er at forebygge elever i overbygningen at dropper ud og derved mister muligheden for en ungdomsuddannelse. Dette forsøges ved at eleven udvikler redskaber til en mere målrettet indsats i undervisningen, samt indgå i positive sociale relationer med andre mennesker. Der skabes et tættere samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne omkring de forskellige kulturer eleverne møder på de forskellige skoler. Målgruppen er unge mennesker der er skoletrætte og har brug for at blive motiveret til at gennemføre deres skolegang og gerne ende med at blive afklaret med hvor de gerne vil hen efter afgangsprøven. Ved et samarbejde mellem lærere fra grundskolen og erhvervsskolen er det hensigten at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne da man ved vidensdeling kan lette overgangen for en gruppe elever.
"Her vågner de skoletrætte op" det var overskriften på en artikel i Bornholmstidende om forsøgprojektet med Erhvervsklassen. Læs artiklen fra Bornholms Tidende. Se Her